|
|
Grundejerforeningen KromarkenBestyrelsens arbejde 2020-2021Morten Sejr-Olsen er hjemvendt efter udstationering i udlandet. Jan Kongerslev har fraflyttet vores område, men forbliver som bestyrelsesmedlem indtil vi kan afholde generalforsamling. Suppleant Jannik Kølbek er indtrådt i bestyrelsen. Asfalteringen af Søengen er gennemført til lidt under den på sidste generalforsamling aftalte pris på 115.000 kr. Bakkelyet er ikke blevet asfalteret. Vejen deles med parceller udenfor grundejerforeningen. Det har ikke været muligt at nå frem til en aftale om fordeling af udgiften. Bådelauget: Gennem de seneste år har der været stigende vanskeligheder med at mobilisere arbejdskraft til bådelauget, hvorfor bådebroen ikke er sat ud siden 2018. Regnskab: Der arbejdes med et regnskabsprogram frem for den hidtidige manuelle procedure. Der er ikke fundet en ekstern kasserer, så regnskabet føres i mangel af bedre af formanden. Foreningen fattes ikke penge. Banken har indført negativ rente på minimum 0,6% af hele vort indestående. Det er årsagen til, at der ikke opkræves kontingent med videre i 2020. Af hensyn til arbejdsbyrden for fremtidige kasserere er det væsentligt af få forenklet arbejdsgangene. Vejfond og bådelaug bør nedlægges i den forstand, at der ikke skal ske særskilte opkrævninger for disse og føres særskilte regnskab i regnskabet. Vi har haft en ekstern konsulent til, at se på såvel regnskab som love. De foreslåede lovændringer har som vigtigste formål at rykke fristen for indbetaling af kontingent til 1. oktober. Hermed er der større chance for at fremtidige regnskaber kan afsluttes uden store udeståender til for sent betalt kontingent. Vingegårdens grundejerforening har henvendt sig til bestyrelsen og bedt om, at vi endnu engang henstiller til, at der ikke spilles høj musik udendørs. Vis hensyn - luk vinduer og dæmp musikken, når I holder fest. Udgift til belysning af Bakkelyet har hidtil været afholdt af GF Vingegården. Bestyrelsen vil indgå i en aftale om deling af disse udgifter, forudsat der indføres en betaling efter målt elforbrug og at Vingegården overtager lamperne fra elselskabet. Vi vil ikke være med til at betale den hidtige betale den hidtidige overpris. Vi har aftale om at dele de forholdsvis beskedne udgifter til denne omlægning. Afslutningsvist mindes om, at bestyrelsesarbejdet udføres af frivillig arbejdskraft. Kun kasserer og formand modtager et symbolsk honorar. Bestyrelsens arbejde kan lettes ganske betydeligt, hvis alle - overholder lovene, deklarationen og lokalplanens bestemmelser (alt kan findes her på hjemmesiden) Der er gjort en række tiltag, som gør det lettere at kontakte bestyrelsen, se her på hjemmesiden. Der er endvidere skrevet et afsnit på hjemmesiden henvendt til ejendomsmæglere med de fleste af de relevante oplysninger ved handel. Vi har også bedt ejendomsmæglerne om at sende os navn og kontaktoplysninger på de nye ejere. Dette er blevet efterlevet, så vi fremover ikke skal bruge tid på at støve kontaktoplysninger op.
Der forefindes på området to årekasser, som foruden bådelaugets fælles materiel, må benyttes til midlertidig opbevaring af mindre effekter såsom årer, akkumulatorer, tovværk o.l. 2019 Ødelagt brolægning ved Pile Allé og Kromarken: Transportfirmaet, der har forårsaget skaden, er City Container A/S fra Farum. De nægter at udbedre skaden. Vi har talt med politiet. Der er ingen hjælp at hente her. Vi kan heller ikke skilte os ud af problemet. Grundejerforeningen måtte lægge ud for udbedring. Det kostede 5.650 kr. De lokale byggemarkeder har gennem årene kunnet levere uden at forvolde skader på vore veje. Brug dem, det er næppe dyrere. 2020 Efter længere tids udsættelse har vi fået asfalteret Søengen. Der blev fundet et dæksel i vejen ud for nr 8. Efter nogen søgning fandtes, at er der var tale om en udlufter til naturgas under dækslet. Den er fjernet.
2021 Bådelauget - ny bro til sommer! Der er afholdt møde med skovfoged Bjørn Aaris, der er positiv overfor, at der opsættes en ny bro på bukke og med brofag i lærketræ samt badestige. Længde 20 meter og 1,2 meter bred. Der foreligger et tilbud fra NBC-marine. Skovfogeden siger, at vi ikke behøver at tage den nye bro op for vinterhalvåret. NBC-marine siger at broen kan tåle is i et vist omfang. Der er ikke slæbested med i tilbudet og heller ikke søgt om et sådant, da de fleste sætter både i vandet fra sejlklubben. Vi har heller ikke søgt om at måtte etablere et slæbested. Mindre både vil kunne lægge til ved broen. Vi må også banke et par fortøjningspæle i vandet, hvis der skulle være behov. Den gamle bådebro med tilhørende bukke og slæbestedet er bortskaffet uden omkostninger for foreningens kasse. Delene er foræret væk. Spulepumpe med tilhørende slanger og rør opbevares privat. At benytte den gamle bro var ikke en mulighed, da vi i givet fald selv skulle stå for arbejdet med opsætning og nedtagning, hvilket ingen har vist sig villige til. Den gamle bro tålte ikke is og skulle derfor op for vinteren. Bestyrelsen har 19. Marts indsendt ansøgning til Hillerød Kommune om tilladelse til at opsætte ny bro. Bestyrelsen har afholdt skriftlig afstemning blandt de stemmeberettigede, da der grundet gældende restriktioner ikke vil være mulighed for at afholde generalforsamling i den nærmeste fremtid. Resultatet var et absolut flertal for at etablere en ny bro. Broen er bestilt. Der er indgået aftale med skovfodgeden. Vi skal regne med en engangsudgift på ca 100.000 kr inkl moms for en opsat bro og en årlig udgift på 2045 kr til Naturstyrelsen for tilladelse for at have en bro opsat. Der er mulighed for, at NBC Marine kan optage broen i tilfælde af, at der skulle komme en hård isvinter. En tilsvarende bro kan ses på Pramvejen ud for nr 12.
Generalforsamlingen 23. september blev aflyst grundet den forværrede corona situation. Bestyrelsen har besluttet, at der i år ikke opkræves kontingent, bidrag til vejfond samt bådelaug. Opkrævning af indskud fra nye beboere, som er to gange årligt kontingent, udskydes til efter næste ordinære generalforsamling. Den nuværende bestyrelse fortsætter foreningens drift indtil en kommende ordinær generalforsamling, hvor der forhåbentligt vil blive valgt nye bestyrelsesmedlemmer. Bådelaugets redskaber Benzindrevet pumpe med tilhørende Waders 3 stk i størrelse 45 og 47 2 kasser med Generalforsamling 2025 berammet til 23. oktober Bortskaffelse af både på fællesarealet ved Søbredden Det er aftalt på bestyrelsesmøde 2. februar 2025 at bortskaffelse resterende både fra det nu opløste bådelaug indsættes som punkt til afstemning på næste generalforsamling 2025 Den manglende plads i bestyrelsen er besat Iben Bækgård har efterfølgende generalforsamlingen 19. september 2024 indtaget den ubesatte plads i bestyrelsen. Ny vejbelægning langs Søbredden 2021 Som besluttet på generalforsamlingen 19. september 2020 er vejen blevet renoveret med ny holdbar belægning af samme type som på Pramvejen. Hullet i græsarealet er udjævnet. |