Tilstede:

Flemming Thomsen
Peter Stoustrup
Per Pedersen
Mikkel Jungersen
Karsen Vrangbæk

Dagsorden

Konstituering af bestyrelse

Reglement for bådelaug herunder hjemtagning af både vinteren over

Snerydning; bestyrelsen holdning til info for medlemmerne

Gennemgang af bestyrelsens indsatsområder og prioritering, samt udfyldning af bestyrelsens arbejdsdokument

Evt.

 

Mikkel Jungersen er ny formand. Flemming Thomsen fortsætter som kasserer. Karsten Vrangbæk, Peter Stoustrup og Per Pedersen er menige medlemmer af bestyrelsen.

Per vil prøve at finde frem til det eksisterende reglement for bådelauget. Hvis ikke reglementet dukker op inden næste bestyrelsesmøde, udarbejder bestyrelsen et nyt reglement til godkendelse på den ordinære generalforsamling.

Grundejerforeningen kobler sig – ligesom foregående år – på den kommunale snerydning og betaler for de private veje. Der var problemer med snerydningen sidste vinter; lagrene med vejsalt var tomme over hele landet og generelt var det en meget hård vinter med masser af sne. Snerydning foregår efter en prioriteringsrækkefølge og her ligger motorveje og hovedveje øverst mens villaveje ligger nederst. Derfor var snerydningen på vores villaveje til tider mangelfuld sidste vinter.

Bestyrelsen gennemgik vores nye arbejdsdokument som den nye formand har udarbejdet. Her gennemgik vi ansvarsområder og prioriteter for 2011/2012.

Mikkel har taget hvervet som formand for bådelauget. Bådelauget og fællesarealet ved søen vil blive prioriteret; Der skal udarbejdes et reglement for bådelauget og brug af fællesarealet. Der arbejdes på at defekte samt ubenyttede både og fartøjer skal væk fra området for at forskønne området og gøre det muligt at klippe græs og beskære. Bådebro og slæbested skal repareres evt. fornyes og ny pæl til optræks-spil skal nedgraves.

Per står for opdatering og drift af hjemmesiden. På sigt arbejdes der med fornyelse af hjemmesiden.

Flemming står for kontakt til snerydning, Mikkel vikarerer mens Flemming er bortrejst, dec 2011-feb 2012.

Peter står for græsslåning af fællesarealet ved søen

Bestyrelsen står i fællesskab for beslutninger omkring vejbelægning og vedligehold af vejbelysning.

Bestyrelsen har udarbejdet et velkomstbrev til nye medlemmer af grundejerforeningen med nyttige informationer mm.

Et medlem har kommenteret at brostensbelægningen ved indkørslen til Kromarken er ret brat. Umiddelbart tages der ikke aktion på dette da den hastighedspræventive effekt er et af formålene.

 

Tak for god ro og orden - Mikkel Jungersen