Tilstede: 
Karsten Vrangbæk, Pile Allé 4
Per Pedersen, Kromarken 11
Stine Andreasen, Kromarken 13
Flemming Thomsen, Krostien 1

Fraværende: 
Peter Stoustrup, Pile Allé 6

Konstituering.
Per Pedersen fortsætter som formand.

Opsamling på i gangværende aktiviteter, vejbelysning.
De resterende lamper opsættes, så snart de er leveret. Lamper opsættes ved Kromarken nr 1, 5, 6 og nr 13.

Orientering om møde indkaldt af Nødebo Lokalråd om fælles TV, internet og bredbåndstelefoni afholdt Nødebo Kro den 18-11-2008.
Lokalrådet har nedsat en gruppe til undersøgelse af beboernes ønsker om bredbånd, TV m.v. Vor grundejerforening er repræsenteret i arbejdsgruppen ved Martin Johnsen, Kromarken 5.

Etablering af vejfond for vedligehold af foreningens private veje.
Bestyrelsen finder ikke anledning til at der etableres en vejfond. I stedet foreslås en beskeden forøgelse af kontingentet.

Bådepladsen - fjernelse af både for vinterhalvåret - bortskaffelse af både med ukendte ejere.
Ingen afklaring ud over, at ejerskab til flere henlagte både blev afklaret.

Revision af foreningens love. Der henvises til vore love andetsteds på hjemmesiden.

Det lykkedes ikke at afholde en sommerfest sidste år. Vi prøver igen i år.
Festen påtænkes afholdt 29. august som en børnefest om eftermiddagen med masser af aktiviteter, senere mest for voksne. Nærmere orientering følger.

Ordinær generalforsamling er fastlagt til:

onsdag den 17. juni 2009 kl. 19:00 på kroen.


Næste bestyrelsesmøde 14. maj kl.  20:00 hos Flemming. 

MØDET ER FLYTTET til onsdag den 13. maj 2009 kl. 20:00 hos Flemming.