Til stede:
Flemming Thomsen
Peter Stoustrup
Per Pedersen

Opsamling på igangværende arbejder:
Email adresser på de fleste af GF's medlemmer er indhentet, dog mangler endnu nogle.
Træhøjder er ved at blive et problem igen. Vi skal i denne forbindelse oplyse, at foreningen råder over værktøj til fri af benyttelse af foreningens medlemmer, herunder en benzin drevet motorsav og en god teleskop motorsav.
Endvidere kan man andetsteds på denne side læse om, hvornår kommunen afhenter haveaffald  eller hugger flis.

Indkommet forslag om omlægning af tilkørselsforhold ved kroen.
Forslaget lyder på

at flytte tilkørsel mod syd så svinget på Krobakken rettes ud.

regulering med trafiklys

nuværende tilførsel omlægges til parkering.

Forslaget vil lette den daglige til- og frakørsel, men så vidt vi kan bedømme ikke skaffe flere parkeringspladser til kroens gæster. Dermed vil Krobakken stadig blive benyttet til parkering ved større arrangementer på kroen. Vi er betænkelige på vegne af de beboere, som parkerer på pladsen ved nordlig side af kroens tilkørsel. De risikerer ikke at kunne køre deres biler ud ved arrangementer på kroen.
Forslaget ligger uden for vor jurisdiktion. Vi anbefaler forslagsstilleren, at forslaget forelægges for kroens bestyrelse og Nødebo Lokalråd.

Vi stiller forslag om anskaffelse af et party telt i bero. Et sådant fylder og vejer som et helt læs til en almindelig trailer. Vi har ikke fundet et egnet opbevaringssted.