Grundejerforeningen Kromarken

Du er her:   Hjem > Referater, regnskaber dagsordener > Bestyrelsesmøder > 3. November 2022

Mødested Martin

Tilstede: Martin, Morten, Jannik, Per

Agenda

  1. Økonomi: Negative renter - det skal bemærkes til generalforsamlingen, at GF's midler er likvide og trækker derfor negative renter. Bestyrelsen ser ikke at forenings midler skal investeres.
  2. Asfaltering af Bakkelyet:
    GF Vingegården har ingen vejfond og kan derfor ikke bidrage til asfaltering med deres andel. Vingegården vurderes først at have opsparing om 5-6 år.
    Kan GF risikere at blive erstatningsansvarlig, hvis nogen kommer til skade pga forværret asfalt? Ja, medansvarlig sammen med den anden ejer, GF Vingegården. Foreningen er ikke forsikret.
  3. Belysning på Bakkelyet:
    GF har overtaget halvdelen af ansvaret for lamperne på Bakkelyet, fra GF Vingegården. Dette efter at Vingegården har reduceret omkostningerne væsentligt. GF har bidraget til omlægningen med 3420 kr.
  4. Søbredden:
    Grusvejen bliver slidt af trafik og renovationskøretøjer, og har brug for jævnlig vedligeholdelse. Der står i GF's vedtægter §20, at det er bestyrelsens opgave at sørge for vedligeholdelse af foreningens veje, og tilsikre at de vedligeholdes før tilstanden bliver for ringe.
    Bestyrelsen ser følgende muligheder:
     - høre forsyningsselskabet ad om man kan få afhentet affald
       med et mindre, mere skånsomt renovationskøretøj,
       som det sker på Pramvejen.
     - afholdelse af arbejdsdag, hvor buske ved søbredden klippes
       ned og Søbredden vedligeholdes med lidt grus i hullerne.
     - GF betaler sig fra (årlig) vedligeholdelse af vejen.
       Seneste regning lød på 7.000 kr. for stabilgrus udlagt på
       hele vejen fra Krostien forbi sejlklubben og frem.
  5. Generalforsamling

    Dagsordenen ligger fast.
    Dato - 25. aug, alternativt 1 sep. Jannik hører Jack ad. Herefter udsendes indkaldelser.
    Per har udfærdiget en bestyrelsesmanual, med praktisk viden om forhold i foreningen, om regnskabsprogrammet, samt generelle tips og tricks.

    Punkt til dagsordenen: Opfordring til at alle orienterer sig om 'ordensreglerne' (foreningens love, LP 319, Deklaration 1956), eksempelvis om oplagring af både, campingvogne m.m. på egen grund, parkering på egen grund, samt generelt at man overvejer disse ift tiltag som installering af store låger.

    Oplæg til ændring af vedtægter - dels teknikaliteter fx ang betalingsfrister for kontingent, dels praktiske, tidssvarende ændringer. Bestyrelsen anbefaler, at endelig godkendelse overlades til den nyvalgte bestyrelse.

Ny badebro

Der er i løbet af 2021 etableret ny badebro på grundejerforeningens fællesområde.

Der er indgået aftale med skovfodgeden.  Der betales en årlig afgift til Naturstyrelsen på kr. 2045 for tilladelse for at have broen opsat.

Broen blev sat op i uge 26 i 2021. Regningen lød på kr. 103.500.

Det er ikke et krav, at den nye badebro skal tages op i vinterhalvåret. Leverandøren af broen, NBC-Marine, bekræfter at broen kan tåle is i et vist omfang. Slæbested er fravalgt og ej renoveret, da de fleste sætter både i vandet fra sejlklubben. Mindre både vil kunne lægge til ved broen. 

Den gamle bådebro med tilhørende bukke og slæbestedet er bortskaffet uden omkostninger for foreningen. Delene er foræret væk. Spulepumpe med tilhørende slanger og rør forefindes stadigt, og opbevares privat i grundejerforeningen.

Såfremt der vil opstå behov vil optagning af broen kunne ske med assistance fra NBC Marine.